 Over tre dage var henved 2.000 klimaeksperter samlet i Københavni i marts for at diskutere status quo for det globale klima og analysere de ændringer i vejr og vind, som mennesket er i gang med at påføre kloden ved at brænde for meget olie, gas og kul af. Kvadratroden på deres drøftelser blev både positiv og negativ. Det negative er, at konsekvenserne af den menneskeskabte drivhuseffekt ser ud til at være værre, end FN forudsagde i sin officielle klimarapport fra 2007. Det positive er, at vi har både viden, teknologi og økonomi til at forhindre katastrofale klimaændringer. Og det endda uden at hverdagen behøver at blive trist, farveløs og præget af afsavn, hvis det står til klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der på det store møde i Bella Center endnu en gang luftede sin teori om, at to gange minus kan blive et plus forstået på den måde, at klimakrise plus finanskrise kan blive en ny mulighed for at slå to fluer med ét smæk. Den dobbelte krise kan blive afsættet for en helt ny verdensøkonomi – en måske ligefrem grøn økonomi – mener Connie Hedegaard, der fremhævede Danmark som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at omstille et samfund til nye og renere energiformer uden at gå på kompromis med den økonomiske vækst. -På 30 år er vi gået fra at være komplet afhængige af udenlandske energiressourcer til at være nettoeksportør af energi. Samtidig har vi gennem de seneste 25 år oplevet en økonomisk vækst på 80 procent næsten uden at øge vores energiforbrug, blev Connie Hedegaard citeret i Berlingske for at sige på mødet. Krisehjælp -De næste mange måneder vil politikerne i lyset af den økonomiske krise fokusere på job, job og job. Det er den ramme, vi skal sætte kampen mod klimaændringer ind i, sagde den britiske regerings officielle klimaambassadør John Ashton og efterlyste det, han kaldte en stærkere forståelse for, hvor påtrængende et problem, klimaændringerne er for menneskeheden. Men som Connie Hedegaard er inde på, kan de to kriser forenes i en fælles løsning, hvis man træffer de rigtige beslutninger. For eksempel kan vindmøller og solceller komme til at dække omkring 40 procent af verdens elforbrug i 2050 med den rette politiske og økonomiske støtte. Det fortæller et studie, som blev præsenteret af dr. Peter Lund fra Helsinkis Tekniske Universitet på den store videnskabelige klimakonference i Bella Center.
- Nye teknologier er altid dyrere i begyndelsen, så de skal prioriteres politisk.Vindkraft er i dag omkring 50 procent for dyr, men vi forventer, at den kan nå break-even mellem 2020 og 2025, og solcellerne omkring 2030, oplyste Peter Lund, der forudser, at de to klimavenlige teknologier hver får behov for støtte på 75-150 milliarder kroner årligt. Uden støtte vil vind og sol i midten af dette århundrede kun have en andel af elforbruget på henholdsvis b10 og 5 procent, vurderer undersøgelsen. Med politisk støtte og med de rette investeringer vil man kunne medvirke til at afbøde effekten af klimakrisen samtidig med, at der skabes job. Og især for Danmarks vedkommende – eksport. Man kan altså i høj grad tale om krisehjælp. Ligesom man kan tale om et kontant oplæg til klimakonferencen i december.
|
INDHOLD:
|
|
Copyright Miljø Magasinet 2009.
Host, Webdesign og layout: dyrbye.com & WEBBY Internet - www.webby.dk - www.lokalnet.webby.dk |