l Small firkant Målgruppe l Small firkant Annoncer l Small firkant Udgivelsestermer l Small firkant Nyhedsbrev l

logo 2007
  Nr. 3 - Oktober 2009. 17. ÅRGANG
Forside oktober
Spørger man danskerne, er der ikke meget håb om, at det lykkes klodens politiske ledere at hive et godt resultat hjem ved klimatopmødet i København. En undersøgelse foretaget for Ingeniørforeningen viser, at under hver 10. dansker tror fuldt og fast på, at det vil lykkes at få en storstilet global klimaaftale i hus, når verdens statsledere samles til COP15. Hver syvende dansker har slet ingen tillid til projektet. I undersøgelsen, der er foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse, siger over halvdelen af de 1.100 adspurgte danskere, at de ikke har tiltro til, at Danmarks værtsrolle ender succesfuldt.
Undersøgelsen er offentliggjort i starten af september. I slutningen af september deltog 4.400 borgere fra 38 lande i en række borgermøde – hvert med 100 deltagere. Borgerne var tilfældigt udvalgte og havde ingen særlige forudsætninger for at svare på spørgsmålene. De udvalgte borgere udgjorde så vidt muligt en repræsentativ gruppe med hensyn til alder, køn, uddannelse og geografisk tilhørsforhold og skulle således modsvare de kriterier, der anvendes, når man foretager en opinionsundersøgelse.
  
I Danmark brugte borgere fra hele landet en lørdag på Københavns Rådhus, hvor det danske møde fandt sted under paraplyen World Wide Views on Global Warming. Danskerne svarede på de samme spørgsmål om klimaforandringerne som borgerne i Bangladesh, Canada, Kina, Mozambique og de andre lande, hvor der blev afholdt borgertopmøder. Et af de svar, der står tydeligst fra alle lande, er, at 90% af borgerne svarede, at det haster med at få en politisk aftale om klimaet i hus på COP15.
 
World Wide Views on Global Warming er verdens første globale borgerinddragelsesprojekt, og det er det danske Teknologiråd, der står bag gennemførelsen. Fra det danske møde lyder anbefalingen til politikerne blandt andet: “Reducer drivhusgasserne NU! Sørg for, at alle lande tilslutter sig en aftale om reduktion af drivhusgasserne, styrk forskningen i vedvarende energi og indfør afgifter på fossile brændstoffer.”skeptiske med hensyn til et resultat på COP 15, så presser andre borgere på for, at der skal ske noget nu.
 » Læs mere..
 

Copyright Miljø Magasinet 2009.
Host, Webdesign og layout: dyrbye.com & WEBBY Internet -
www.webby.dk - www.lokalnet.webby.dk

Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 8. december 2009